Osbourne-datters bizarre intime gave til far
Tv-værten Kelly Osbourne fejrer sin 30-års fødselsdag ved at dyppe sine visdomstænder i guld, som hun vil give til sin far, Ozzy Osbourne.
Det kan være svært at finde på personlige gaver, men tv-værten Kelly Osbourne tager udfordringen helt bogstaveligt.
I anledning af sin 30-års fødselsdag den 27. oktober vil kendisdatteren nemlig få guldbelagt sine to visdomstænder, hvoraf hun vil forære den ene til sin far, musikeren Ozzy Osbourne.
- Jeg fik mine visdomstænder trukket ud i 2006, og i anledning af min 30-års fødselsdag vil jeg dyppe dem i guld, så jeg har en til mig selv og en til min far.
Det skriver Osbourne-arvingen på sin Instagram-konto, hvor hun deler et billede af sine udtrukne tænder.
Med Osbourne-generne i blodet undrer kendisdatteren sig ikke over sin lettere bizarre gavegimmick.
- Når alt kommer til alt, er jeg jo bare en Osbourne, skriver hun i et hasttag til billedet.
Familien Osbourne medvirkede fra 2002 til 2005 i realityshowet "The Osbournes", der handlede om deres vilde hverdag med adskillige op- og nedture.
I dag gør Kelly Osbourne karriere inden for tv-branchen og har gennem flere år været vært på programmet "Fashion Police."
Se Kelly Osbournes gaveidé her: http://instagram.com/p/trWJKegb2b/
Newspaq
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.