Oscar Wildes Bunbury mandag

Teater 11. marts 2007 05:00

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Teaterforening inviterer mandag klokken 19.30 til teater af høj karat i Det Musiske Hus. En af teaterhistoriens mest elskede komedier, Oscar Wildes Bunbury, har turnepremiere i Frederikshavn i en flot opsætning. Når man er ovre den første ungdom og forpligtelserne begynder at true, kan det for en rask ungkarl, hvis største interesse er mad og vin, være nødvendigt at gribe til utraditionelle midler for at bevare sin frihed. Jack har opfundet en fantasifigur, lillebror Earnest, der lever det tøjlesløse liv i storbyen, så Jack med mellemrum må rejse fra sin kedelige landlige provins for at hjælpe. Og Algernon har til sit formål opfundet Bunbury, en ven med et så permanent dårligt helbred, at Algernon i tide og utide må aflyse kedsommelige festmiddage for at sidde ved vennens sygeseng. Oscar Wildes udsøgte komedie er kendt og elsket for sin forrygende dialog og en intrige, der på én gang er indviklet og elegant. Medvirkende: Mikael Birkkjær, Søren Sætter-Lassen, Helle Hertz, Birthe Neumann, Maria Rossing med flere. I alt 9 medvirkende Instruktion: Lars Kaalund Scenografi: Lars Kaalund Producent: Det Kongelige Teater

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...