Oscar Wildes klassiker

Hjørring Teater spiller Bunburry

Allan Vinding Sørensen
Søren Sætter-Lassen og Signe Vaupel slår sig løs i Oscar Wildes Bunburry. prfoto: Per Morten Abrahamsen
Teater 6. marts 2007 05:00

HJØRRING: Oscar Wildes elegante komedie Bunburry, eller The Importance of Being Earnest er for længst blevet en klassiker. Nu kommer den til Hjørring. Hjørringensere og andet godtfolk får lejlighed til at stifte bekendtskab med Lars Kaalunds nyiscenesættelse af Wildes elegante komedie. Forestillingen vises på Hjørring Teater 13. marts i Det Kongelige Teaters version. Beate Bille og Signe Vaupel debuterer begge på Det Kongelige Teater med denne forestilling. De spiller to unge kvinder, som kun kan elske mænd med navnet Ernest. Det er to ihærdige bejlere dødtrætte af, da deres forældre har udstyret dem med nogle helt andre navne. Søren Sætter-Lassen og Ole Lemmeke har rollerne som de uheldige bejlere. Der er kort sagt lagt op til komedie og navneforvirring. Birthe Neumann er den meget dominerende Lady Bracknell og desuden medvirker Helle Hertz, Johannes Lilleøre, Peter Rygaard og Claus Bue. Forestillingens kostumer er tegnet af Anja Vang Kragh, der blandt andet har designet hos Stella McCartney i London - datter af det berømte Beatlesmedlem Paul McCartney. Anja Vang Kragh har også arbejdet hos Dior i Paris. Scenografien er tegnet af den prisbelønnede arkitekt Bjarke Ingels. Hans første forsøg udi scenografien.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...