Otte aviser skal undskylde

1. september 2009 06:00

KØBENHAVN: Otte danske aviser har modtaget et brev fra en advokat i Saudi-Arabien, som forlanger en undskyldning og et dementi, fordi de pågældende medier i februar sidste år genoptrykte den verdensberømte tegning af profeten Muhammed. - Det kan dog ikke udelukkes, at brevet når frem til endnu én eller to aviser, siger Ebbe Dal, adm. direktør i Danske Dagblades Forening (DDF). Ifølge Ebbe Dal drejer det sig om: Berlingske Tidende, Politiken, Morgenavisen Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, MetroXpress, Kristeligt Dagblad, Information og Der Nordschleswiger. Ebbe Dal understreger, at dagbladenes forening ikke pr. refleks vil "hidse sig op over noget, som muligvis viser sig at være en meget lille sag". - Men nu prøver vi at komme til bunds i, hvad der gemmer sig bag brevet, og under alle omstændigheder er der tale om helt uacceptable krav, siger han. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...