Otte døde i eksplosion i ammunitionsdepot i Sydafrika

Redningsmandskab leder efter mindst to savnede efter kraftig eksplosion i ammunitionsdepot i Sydafrika.

Ulykker 3. september 2018 19:42

Mindst otte mennesker er omkommet i en eksplosion i et ammunitionsdepot nær Cape Town i Sydafrika.

Det bekræfter en talsmand for redningsmandskabet.

- Jeg kan bekræfte, at otte mennesker er døde, siger talsmanden, Theo Layne.

Årsagen til eksplosionen er endnu ikke kendt.

Redningsmandskabet leder efter mindst to mennesker, der er savnet.

Det var ikke umiddelbart muligt at få en kommentar fra politiet.

Eksplosionen skete i et depot tilhørende Rheinmetall Denel Munition (RDM), der fremstiller ammunition og sprængstoffer til politi og militær i både Sydafrika og andre dele af verden.

Selskabet er halvt tysk og halvt sydafrikansk ejet.

RDM bekræfter i en meddelelse, at der har fundet en eksplosion sted i en af selskabets bygninger, men kunne ikke umiddelbart oplyse noget om dødsofre eller sårede.

- Vi er i gang med at undersøge sagen, lyder det.

Eksplosionen skete omkring klokken 15 mandag.

/ritzau/Reuters

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...