Skolevæsen

Otte mål for en bedre verden

Hvorfor kæmpe for en bedre verden, når det går godt, som det gør? Fordi der er steder, hvor mennesker er blevet fattigere. I år 2000 opstillede FN otte mål for en bedre verden. Jamen, hvorfor kæmpe for en bedre verden, når det går så godt, som det gør, vil nogen måske spørge. Jo, på mange måder går det godt.

Vi slap i Danmark for at betale 50 øre for hver hævning på dankortet, der er skattestop, og vi har aldrig haft så mange penge som nu. Der kommer færre flygtninge til Europa end der har gjort i årevis. Afstanden mellem rige og fattige er faldet, når vi kigger mod øst, mod Asien. Men der er steder i verden, hvor mennesker er blevet fattigere. Det er de mennesker, der har brug for en målrettet indsats. Og hvad var det så for mål FN satte sig? DET ENE MÅL var at mindske fattigdommen ved halvere andelen af mennesker, som lever for under en US-dollar om dagen. Det er der i dag 1,2 milliard mennesker, som gør. De fleste lever i Afrika, syd for Sahara. Selv om det kan være svært at sammenligne priser i ulande med priser i Danmark, så er en dollar så lidt, at resultatet bliver fejlernæring om ikke direkte sult, manglende skolegang, manglende råd til medicin og manglende tro på fremtiden. De fysiske og psykologiske følger af den ekstreme fattigdom er rystende. TINGENE HÆNGER sammen. Uden penge er der ikke råd til at sende børnene i skole. Heller ikke selv om skolen er gratis. Det koster minimum en skoleuniform eller en skoletaske. Men uden uddannelse er de ingen håb om fremgang. Derfor havde FN som mål nummer to, at alle børn skulle have adgang til en grunduddannelse. Der er i dag 121 millioner børn, som ikke går i skole. I Afrika er det kun hvert tredje barn, der fuldender grundskolen med eksamen. I Uganda er hver familie sikret skolegang for fire børn. Men ofte er der otte børn i en familie. Så selv i et af de afrikanske lande, der har haft den højeste økonomiske vækst omkring årtudindeskiftet, er der tusindvis af børn., som ikke kommer i skole. I øvrigt gav det store problemer, da regeringen i Uganda besluttede, at fire børn fra alle familier skulle kunne komme i skole. Man havde ikke kvalificerede lærere. Én ting er skole, noget andet er kvalificeret undervisning. OFTE HAR fædre prioriteret drengenes undervisning højere end pigernes. Og det var FN's tredje mål: at opnå højere ligestilling mellem drenge og piger. I Uganda var det for 60 år siden kun mænd, der kunne blive optaget på universitetet i Kampala. Og da man begyndte at optage kvinder, kneb det med at få en ligelig fordeling. Derfor vedtog regeringen, at pigers adgangsgivende points kun skulle være to tredjedele af drengenes. Det betyder, at 40 pct. af de studerende i dag er kvinder. Man kan diskutere den omvendte diskrimination, men et eller andet må man gøre for at få kvinderne ligestillet med mændene. NÅR MAN rejser i fattige lande, undrer man sig over de mange børn. Det er normalt med 6-10 børn i en familie. Men dødeligheden er høj. Hvert år dør 10 millioner børn. Det svarer til 30.000 om dagen. Det fjerde mål var at mindske dødeligheden blandt børn. FN's femte mål var at mindske dødeligheden blandt fødende kvinder. Hvert år dør mere end en halv million kvinder i barselssengen, og barselssengen står i 98 pct. af tilfældene i et u-land. Der er 100 gange flere kvinder syd for Sahara, som dør i barselssengen end i Danmark. Den helt store dræber i Afrika er AIDS. HVIS JEG fortsat skal holde mig til Uganda, det land jeg kender bedst, så er der i Uganda tæt ved to millioner forældreløse børn som følge af AIDS. Men Uganda er et af de få lande, der har gjort noget ved sagen. Man har turdet bryde det tabu, det var at snakke om sex. I Afrika var sex noget man dyrkede, ikke noget man snakkede om. Der er flere årsager til, at AIDS har bredt sig mere i Afrika end i Vesten. Den ene årsag er, at AIDS startede i Afrika, og der gik en del år, inden man fandt ud af, hvad det var. En anden årsag er, at ægtefæller ofte må bo langt fra hinanden for at tjene penge. Og en tredje årsag er, at der har været tradition for flere partnere i Afrika. For få uger siden var der en stor demon-stration i Kampala, hvor muslimer demonstrerede for fortsat ret til polygami. Iflg. Koranen må en mand have fire koner, men også blandt ikke-muslimer har det været almindeligt med flere koner. Også andre sygdomme er udbredte i Afrika. Malaria dræber hvert år en million mennesker. Og tuberkulose er skyld i dobbelt så mange dødsfald. Derfor satte FN sygdomsbekæmpelse ind som mål nr. 6. HJÆLPER DET at gøre noget? Man kan godt føle, at det er håbløst. Der er nogle fundamentale forhold, som skal være i orden for at man kan skabe en fremtid for verdens fattigste. Rent drikkevand er en forudsætning for sundhed. Et sundt miljø er nødvendigt for at undgå sygdomme. Derfor er en miljøvenlig og bæredygtig udvikling mål nr. 7 i FN's fem år gamle plan. Det sidste mål er at opbygge et globalt partnerskab for udvikling. Det nytter ikke noget, at vi giver lidt ulandshjælp, hvis vi samtidig med toldrestriktioner eller landbrugsstøtte forhindrer ulandenes landmænd i at konkurrere med EU` s. Vi skal hjælpe u-landene ind på verdensmarkedet. Og vi bliver nødt til at afskrive den bundløse gæld, der forhindrer dem i at bruge penge på udvikling. Ulandene skal have adgang til ny teknologi, og de skal have tilført den nødvendige kapital til at forbedre infrastruktur og produktudvikling. DEN RIGE verden bruger allerede mange penge på ulandshjælp – 50 milliarder dollar. Det lyder af meget, men beløbet svarer kun til Europas årlige forbrug af cigaretter. Og mange af pengene bruges på en måde, så de gavner egne firmaer. I Danmark er ulandshjælpen målt i procenter sat ned, men udviklingsminister Ulla Tørnæs garanterer, at vi ikke kommer under 0,8 pct.. Målet har tidligere været en pct. af nationalproduktet. Det er klart, at man ikke skal give ulandshjælp med bind for øjnene. Vi skal naturligvis forholde os kritisk til et styre som Mugabes i Zimbabwe. Men når Mellemfolkeligt Samvirke opererer i dette land, så er det ikke for at støtte den siddende regering. Det er for at støtte folket. I øvrigt er en tidligere chef fra Aalborg kommune, Anne Rørbæk, leder af et projekt i Zimbabwe. I Uganda har MS støttet et antikorruptionsteater. Udvikling er ikke kun penge – det er også en udvikling i mentalitet, en udvikling i retning af demokrati. MAN ÆNDRER ikke mentaliteter fra den ene dag til den anden. Derfor var det godt, at FN afsatte hele femten år til sine mål. Men der er grund til bekymring, når sikkert under en pct. af NORDJYSKEs læsere har haft kendskab til målene. Det vil en række græsrodsbevægelser gøre noget ved. Over hele landet markeres målene på forskellig måde lørdag 30. april og dagene forinden. Om lørdagen sker det ved, at der i mange byer sendes 2015 balloner op. I Aalborg står Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp, Unicef, Mellemfolkeligt Samvirke, FN Forbundet og andre organisationer bag en markering på Bispensgade fredag 29. april – og bag opsendelse af balloner fra Gammel Torv lørdag formiddag. Bl.a. fodboldspillere fra AaB vil hjælpe med at puste ballonerne op. Ingen skal efter 30. april være uvidende om FN`s otte mål – heller ikke i Nordjylland. Frede Hansen, Thorup Hedevej 3, Dronninglund, er formand for Mellemfolkeligt Samvirke i Nordjylland. E-mail: helleogfrede@post.tele.dk. Hjemmeside: www.uganda.dk Lørdag 30. april står Folkekirkens Nødhjælp, FN-forbundet, Unicef, Red Barnet, Mellemfolkeligt Samvirke og flere andre bag opsendelse af 2015 balloner i Aalborg i anledning af de otte mål, som FN for fem år siden satte sig for år 2015.