Otteårig pige bidt ihjel af hund

Skive, søndag /ritzau/ En otteårig pige blev søndag bidt ihjel af en hund i Lihme ved for Skive. En otteårig pige mistede søndag eftermiddag livet, da en hund bed hende i halsen i Lihme vest for Skive, oplyser politiet. Politiet i Skive ved ikke helt præcist, hvorfor hunden af typen Briard pludselig bed pigen i halsen, men et andet barn har forklaret, at pigen blot ville klappe hunde kærligt, da de legende børn var på vej fordi hunden. Pigen blev konstateret død, da ambulancen var ankommet til stedet. Hunden blev ikke efterfølgende aflivet, oplyser den vagthavende hos Skive Politi. - Så vidt vi er orienteret, så har hunden ikke tidligere overfaldet nogen eller udvist aggressiv adfærd, siger den vagthavende. Pigen kom ikke fra Lihme, men var på besøg hos sin far i byen og besøgte nogle legekammerater der. /ritzau/