EH Aalborg

Ottende sejr i træk til EH Aalborg

Heller ikke AGF kunne truede aalborgensernes march mod damernes liga

Julie Jensen lavede fire mål i Aarhus. Arkivfoto: Lars Pauli

Julie Jensen lavede fire mål i Aarhus. Arkivfoto: Lars Pauli

HÅNDBOLD:EH Aalborg synes ikke til at stoppe i øjeblikket. Onsdag aften tog Søren Fiskers tropper den ottende sejr i træk i damernes 1. division. Det blev hele 30-19 på udebane over AGF Håndbold efter 15-8 ved pausen.

Der var stort set ingen spænding i opgøret, for aalborgenserne lagde fra land som lyn og torden og førte 5-0 efter 10 minutter og tvang AGF til en tidlig timeout. Tre scoringer i træk skabte kortvarigt håb for hjemmeholdet, men en ny geværsalve på fire EH Aalborg-scoringer ændrede måltavlen til 9-3, og derfra var det ren cruise control.

Line Berggren Larsen blev topscorer med fem træffere, men kamprapporten afslører, hvor god bredden er hos EH Aalborg. Julie Jensen og Emma Steffin lavede hver fire mål, mens Julie Aagaard, Kaja Kamp og Laura Damgaard Lund blev noteret for tre fuldtræffere.

EH Aalborg fører 1. division med 30 point for 17 kampe. Det er fire point mere end SønderjyskE, der dog har en kamp i baghånden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst