Outlaws-damer på vej i finalen

Floorball 1. april 2008 06:00

KØBENHAVN: Det var med spænding, at FC Outlaws damehold drog til hovedstaden, for at spille mod Hafnia FC i den første semifinale i årets slutspil. Hafnia havde vist stor styrke i kvartfinalerne og det var bestemt en kamp, der skulle tages meget alvorligt. Og det var da også et koncentreret Outlaws der kom på banen og indledte kampen med et godt pres på Hafnia. Det resulterede også i et mål allerede efter 2.43, hvor Karina Madsen resolut bankede boden i mål langt ude fra. God start for FC Outlaws. Det skulle blive endnu bedre. Igen var det Karina Madsen der tog initiativ der i 8.56 igen sendte et brag af et skud mod målet og så stod der 2-0 til udeholdet. Hafnia kom ud til 2. periode med fornyet energi, klar over, at det var nu, hvis de skulle med i kampen igen, men vi skulle helt hen i 15.31 før det lykkedes for Line Lundbak, at få skudt hul på Outlaws¿ Anne Bruun og reducere til 1-2. Denne stilling holdt perioden ud. FC Outlaws overtog atter spillet i 3. periode og øgede til 3-1 i 5.14. Da Hafnia satsede til sidst ved at tage deres målmand ud, brodere Karen Vester og Julia Jurkowska sig igennem og gjorde det til slutresultatet 4-1 i et tomt mål. Men bemærkelsesværdigt, at selv om kampen havde stor betydning og blev spillet i et godt tempo med masse af fight, var det ikke nødvendigt for dommerne at uddele nogen udvisninger. 2. semifinale spilles i Arena Nord førstkommende lørdag kl. 16.00. Hvis FC Outlaws vinder denne, er holdet i finalen igen for femte år i træk. Det er de sidste fire år blev til sølvmedaljer og dem ønsker pigerne brændende af få skiftet til ædlere metal. Skulle det glippe lørdag er der en tredje og afgørende kamp søndag kl. 14.00. også I Arena Nord.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...