Outlaws fik sæsonens første sejr

FC Outlaws-Århus FS6-5 Floorball, Ligaen FREDERIKSHAVN: Sidste sæsons mesterhold hentede denne sæsons første sejr efter en yderst lige match, der først blev afgjort midtvejs i tredje periode, da Lasse Haagensen i boxplay blev matchvinder. - Efter en barsk start på sæsonen med vores unge trup trængte vi til en sejr, så vi glæder os over de to point, siger FC Outlaws svenske træner Mattias Wennbring. - Vi måtte overlade målet til den blot 17-årige Mick Jensen, da vores normale førstekeeper, Casper Østergaard, blev knæskadet under opvarmningen, men førstnævnte gjorde det udmærket i buret. - I løbet af kampens første ti minutter førte vi 3-1, men derefter lukkede vi århusianerne ind i kampen, og første periode sluttede 3-3. - I anden periode kom vi bagud 4-5 og gik ned på to kæder. Det lykkedes i periodens sidste sekund at få udlignet ved Thomas Jensen, og midtvejs i tredje periode fik vi det afgørende mål, slutter Wennbring. jop Kampfakta: Periodecifre: 3-3, 2-2, 1-0 Må for FC Outlawsl: 1-1 Christian Jepsen, 2-1 Nikolaj Kindberg, 3-1 Ronny Knoph, 4-4 Anders Gråe, 5-5 Thomas Jensen, 6-5 Lasse Haagensen Udvisninger: FC Outlaws 5x2 min., Århus FS 4x2 min.