Ove C.: Bedre styr på spilkonceptet

Vendsyssel FF har fået vendt resultatmæssig krise til fremragende stime

Arkivfoto: Henrik Bo

Arkivfoto: Henrik Bo

HJØRRING:Fire sejre i de seneste fem kampe og ingen nederlag i de seneste syv kampe.

Det er den stime Vendsyssel FF skal forsøge at bygge videre på søndag, når vendelboerne gæster HB Køge.

- Fra kamp til kamp har vi fået bedre styr på spilkonceptet og den indbyrdes forståelse, og det giver en god selvtillid, forklarer cheftræner Ove Christensen.

Styr på det hele

Han kan ikke sætte fingeren på ét sted, hvor det kører ekstra godt i øjeblikket. Det er nemlig over hele linjen.

- Vores defensiv har vi haft styr på længe. Midtbanen med Martin Bergvold i en central rolle har fået godt styr på opbygningsspillet. Hallur Hansson og Bjarke Jacobsen er gode folk i offensiven, og så har Ken Fagerberg og Rune Frantsen fået godt styr på målene, analyserer cheftræneren.

Jacobsen i karantæne

Førnævnte Bjarke Jacobsen har siden sin ankomst i vinterpausen nærmest spillet samtlige minutter, men i søndagens kamp sidder han ude med en karantæne.

Til gengæld er Buster Munk tilbage fra sin karantæne, og det betyder, at han skubber Jens-Kristian Sørensen op på midtbanen i HB Køge-kampen.

Kampen spilles søndag klokken 15.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.