Ove Christensen: En nødvendig sejr

Vendsyssel FF havde held med at holde konkurrenterne væk

Cheftræner Ove Christensen er meget tilfreds med pointudbyttet indtil videre. Arkivfoto: Lars Pauli <i>Lars Pauli</i>

Cheftræner Ove Christensen er meget tilfreds med pointudbyttet indtil videre. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

HJØRRING:Det er svært ikke at se lyst på fremtiden, hvis man holder med Vendsyssel FF, der går fra den ene succesoplevelse til den anden i landets næstbedste fodboldrække.

Søndagens 1-0-sejr over Skive IK betyder, at vendelboerne endnu ikke har tabt på hjemmebane i denne sæson, og holdet har gang i en imponerende stime med 11 kampe i træk uden nederlag.

Resultaterne betyder, at Vendsyssel FF ligner en seriøs oprykningsaspirant til Alka Superligaen, og vendelboerne har p.t. otte point at give af til Vejle Boldklub, der indtager fjerdepladsen i Bet25 Ligaen.

- Nu kom vi op på 35 point, og jeg vil også sige til spillerne, at det er en fantastisk præstation, siger cheftræner Ove Christensen, der modvilligt giver de nærmeste forfølgere et par ord med på vejen.

- Jeg kan i hvert fald konstatere, at AC Horsens vandt i Roskilde, mens Vejle hentede en storsejr. Hvis vi skal snakke om, hvordan placeringerne er, så var denne sejr ikke bare kærkommen, den var også nødvendig, forklarer Ove Christensen, som fastholder en ydmyg tilgang til torsdagens udekamp mod kriseramte FC Vestsjælland.

- Vi har nok at gøre med at få armene ned. Der skal restitueres og lades op, og så skal der trænes taktisk inden kampen i Slagelse, siger Ove Christensen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.