Ove Christensen: Har udspillet vores rolle

Cheftræneren ser ikke Vendsyssel FF som en dark horse i oprykningskampen

Cheftræner Ove Christensen mener ikke, at Vendsyssel FF er en del af oprykningskampen. Arkivfoto: Lars Pauli <i>Lars Pauli</i>

Cheftræner Ove Christensen mener ikke, at Vendsyssel FF er en del af oprykningskampen. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

HJØRRING:Torsdagens nulløsning mod FC Fredericia betyder, at Vendsyssel FF stadig har den første sejr til gode i forårssæsonen.

Fire kampe har resulteret i tre point, og vendelboernes cheftræner tror ikke, at holdet kommer til at bejle til de øverste pladser i landets næstbedste fodboldrække.

- Vi har udspillet vores rolle som dark horse i oprykningskampen, siger cheftræner Ove Christensen.

Ekstra vigtig kamp

Vendsyssel FF er blot fem point efter Lyngby, der indtager andenpladsen, men det kan blive svært at mindske den afstand på søndag, hvor AGF gæster Hjørring Stadion.

I september tabte vendelboerne 0-3 til AGF, mens det seneste indbyrdes opgør i Aarhus sluttede uden scoringer. Vendsyssel-spillerne underspiller ikke kampens betydning for topstriden.

- Den bliver rigtig vigtig. Jeg synes, at alle hold i 1. division er gode, men AGF ligger lige over os, og derfor er kampen ekstra vigtig. Det bliver svært, men vi må se, om vi ikke kan hente vores første sejr, siger angriber Rune Frantsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden