Sport

Ove Christensen: Vi spillede som et tophold

Topplaceringen er stadig ikke et tema i Vendsyssel FF, hvor der er fokus på spillet

Vendsyssel FF spillede 2-2 med Brønshøj på Hjørring Stadion. Foto: Bente Poder

Vendsyssel FF spillede 2-2 med Brønshøj på Hjørring Stadion. Foto: Bente Poder

HJØRRING:Søndagens remis mod Brønshøj var nok til at sende Vendsyssel FF op på andenpladsen i landets næstbedste fodboldrække med 31 point efter 16 kampe.

Viborg FF kan ganske vist overtage den placering, hvis holdet får point i mandagens hjemmekamp mod AC Horsens, men det interesserer ikke cheftræneren i Vendsyssel FF.

- Jeg ville hellere ligge nummer fem eller seks med 33 point. Nu kom vi kun på 31, men vi må jo tage de point, som vi kan. Placeringen er ikke afgørende, siger Ove Christensen.

Jagtede sejren

Cheftræneren minder om, at Vendsyssel FF har været et bundhold i de foregående sæsoner.

Vendelboerne sad dog tungt på størstedelen af 2-2-kampen mod Brønshøj, hvor hjemmeholdet også fik spillet sig frem til flere store chancer.

- Jeg synes, at vi spillede som et tophold mod en stærk, defensiv modstander. Vi jagtede sejren, og selvom det kun blev til uafgjort, agerede vi som et tophold, siger Ove Christensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst