Ove garanterer Gaardsøe spilletid

I AaB savnede Thomas Gaardsøe tillid fra træneren og spilletid. Det ser ikke ud til at blive tilfældet i hans nye klub Esbjerg.

Thomas Gaardsøe, her i AaB-tøjet, skal have en nøglerolle i Esbjerg. Foto: Lars Pauli.

Thomas Gaardsøe, her i AaB-tøjet, skal have en nøglerolle i Esbjerg. Foto: Lars Pauli.

Her er forsvarsspilleren hentet til for at skulle spille og være en af de bærende kræfter. Det siger vestjydernes chefræner Ove Pedersen til Ekstra Bladet. - Vi har manglet nogle spillere til at formidle trænerens budskaber på banen, og det er derfor, vi har hentet Thomas Gaardsøe. Det betyder, at han er hentet, for at han skal spille, lyder det fra Ove Pedersen, der kke har lagt sig fast på, hvem der skal være makker med den tidligere AaB'er i midterforsvaret. Thomas Gaardsøe, der i efterårssæonen vendte tilbage til topfodbold efter ellers at have fået prædikatet "fodboldinvalid", har skrevet en treårig kontrakt med Esbjerg.