Naturvidenskab

Over 12.000 objekter flyver rundt om Jorden

50 år efter den første opsendelse af en satellit kan man næsten ikke sparke sig frem for kunstige objekter i kredsløb om Jorden

KØBENHAVN:Rumskrot. Udbrændte rakettrin. Gamle satellitter, der ikke virker mere. Dele af satellitter, der er gået i stykker. 50 år efter, at mennesket for første gang fik et kunstigt objekt i kredsløb om Jorden, er flere end 12.500 menneskeskabte objekter i kredsløb om Jorden. For den sovjetiske Sputnik 1-satellit indledte den 4. oktober 1957 en revolution, der med ét øgede menneskehedens evner til at udforske universet, og som også ændrede vores liv radikalt. Siden da har mennesket været på månen, der er sendt sonder til Mars og længere ud i rummet, en permanent rumstation er under opbygning, og vi - eller rettere amerikanerne - har med rumfærgerne opfundet et genbrugsrumfartøj. Og dagligdagen for mennesket er ændret med alt lige fra satellit-tv til GPS og lettere telefoni, ligesom udforskning af vores egen planet, herunder klimaet, har taget tigerspring, fordi udviklingen i klimaet kan ses og måles fra rummet. Flemming Hansen er teknologichef på Danmarks Rumcenter, og han har netop optalt, hvor mange menneskeskabte genstande, der bevæger sig i kredsløb om Jorden. Det drejer sig om millioner, hvis man medregner de, der er mindre end 10 centimeter. Men når det gælder større objekter, drejer det sig om 12.548 stykker. Af dem er 3218 satellitter, hvoraf 862 er aktive. - Satellitterne har mange forskellige formål. Der er f.eks. vejrsatellitter, spionsatellitter og kommunikationssatellitter, herunder de, der sender tv-signaler til os. Så er der forskningssatellitter og overvågningssatellitter, som blandt andet holder øje med klimaforandringer og kan se, om indlandsisen bliver større eller mindre, fortæller han. - Så er der også forsknings- og overvågningssatellitter, der kigger ud af - altså væk fra Jorden og ud i universet for at vi kan lære mere om det. Danmark og dansk forskning er også kommet med i rumforskningen. I 1999 blev den første danske satellit opsendt. Det var Ørsted-satellitten, og det projekt har været en succes, som ingen turde håbe på, da den blev opsendt den 23. februar 1999. Dens hovedopgave var og er at måle Jordens magnetfelt, og forskerne sagde, da den blev opsendt fra Californien, at de håbede, at den ville virke i tre måneder. Men den virker endnu. - Vi håber, at den kan fejre 10 års jubilæum, siger Flemming Hansen. I 2003 blev endnu to rent danske satellitter opsendt, nemlig de såkaldte studentersatellitter DTUsat, bygget på Danmarks Teknologiske Universitet, og AAU Cubesat fra Aalborg Universitet. Det gik dog knapt så godt. DTUsat gav aldrig lyd fra sig, muligvis fordi antennen aldrig foldede sig ud, mens AAU Cubesat sendte signaler i den første tid efter opsendelsen. Signalerne var dog så svage, at de ikke kunne tydes. - Men vi håber, at vi inden årets udgang har endnu en funktionsdygtig dansk satellit i kredsløb. Aalborg Universitet arbejder på at opsende en ny satellit inden for kort tid, siger Flemming Hansen, der er et levende leksikon i satellithistorien, og som er meget begejstret for de kunstige objekter. - Satellitter og ¿ruminfrastruktur¿ er en uundværlig del af et moderne samfund. Uden satellitterne ville vejrmeldingerne være meget mere upålidelige. Det synes vi måske også, de er nu, men uden vejrsatellitterne ville vi have grund til at skose meteorologerne i langt højere grad. Vi ville ikke kunne forudsige orkaner, tyfoner, og andre farlige vejrfænomener pålideligt og i god tid til at varsle myndigheder og befolkning, siger teknologichefen, der også påpeger, at kommunikationssatellitterne har ført noget godt med sig. - De binder Jordens befolkning sammen i ¿den globale landsby¿ og muliggør live tv fra alle verdens brændpunkter uanset hvor på kloden, det sker. De gør det muligt at være ¿on-line¿ overalt på Jorden, til lands, til vands og i luften, og de hælder hundredvis af tv-kanaler ned i vore paraboler, siger han og tilføjer, at de mange tv-kanaler også bidrager til at fremme demokratiet, fordi diktaturstater har sværere ved at holde oplysninger skjult for borgerne./ritzau/