Over 1300 klar til løb i Nationalpark Thy

Deltagerne kan vælge mellem fire distancer i lørdagens løb

Andreas Bjerre
1341 har indtil videre tilmeldt sig maratonløbet i nationalparken på lørdag.Arkivfoto: Diana Holm
Thisted 1. september 2011 00:30

Der bliver trængsel på på lørdag, når det går løs i nationalparken med maratonløb, for her vil over 1300 personer deltage. Da den officielle tilmelding lukkede i denne uge, havde helt præcist 1341 meldt sig til én af de fire ruter, man kan løbe: maratondistancen, halvmaratonløbet, 10,5 km-ruten og 5,2 km-ruten. Desuden forventer arrangørerne igen i år en del eftertilmeldinger, og dermed vil flere thyboer løbe med i år end sidste år. For at slå rekorden fra den første udgave af løbet, skal mere end 1650 folk løbe over målstregen, og det tal kan man altså også nå op omkring i år, hvis nok tilmeldinger kommer til. - Der er nok en del folk, som lige afventer og ser på vejret og er lidt nervøse for deres form, men vi plejer at få mellem 200-300 eftertilmeldinger, så det regner vi også med i år, siger Erik Salomonsen fra løbsledelsen. For at være på den sikre side står arrangørerne således klar med 400 ekstra chip og numre, og man er nu i gang med de sidste forberedelser. - Vi er ved at pakke de poser, vi udleverer på fredag, og så er vi ved at sætte ruterne op, men ellers er arbejdet færdigt. Vi er klar, og vi glæder os, fortæller Erik Salomonsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...