EMNER

Over 2000 er flygtet fra brand

SANTA CRUZ: Flere end 2000 mennesker var fredag blevet evakueret som følge af en skovbrand i den amerikanske delstat Californien i nærheden af feriebyen Santa Cruz. Bølger af hvid røg, punkteret af orange flammer, dækkede bakkerne i det bjergrige kystområde omkring 130 kilometer syd fra San Francisco. Omkring 1600 hektar er brændt og hundredvis af brandfolk har kontrol over fem procent af branden ifølge det statslige brandslukningsagentur, Cal Fire, som forudser varmere og mere tørt vejr lørdag. Mens skovbrande i Californien synes at være mere almindelige i forbindelse med varmt og tørt vejr, så gør tørke og en spredt befolkning brande til et problemet året rundt i den gyldne stat./ritzau/Reuters