Over 30 børn brændt ihjel på bustur

De mange børn var på vej hjem fra et arrangement i en kirke i Colombia, da bussen brød i brand.

31 børn og en voksen har mistet livet, og flere andre er kvæstet, efter at der udbrød brand i en bus i det nordlige Colombia. Det skriver CNN.

Bussen havde samlet børnene op fra en begivenhed i en kirke i Fundacion, da bussen pludselig gik op i flammer.

- Alle begyndte at skrige og løbe, siger et barn, som flygtede ud af et busvindue, ifølge CNN.

Borgmester i byen Fundacion Luz Stella Duran fortæller, at der var mellem 40 og 50 børn om bord på bussen. Omkring 10 børn bliver behandlet for deres skader, siger hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er endnu uklart, hvordan branden opstod, og en efterforskning er iværksat. Et vidne fortæller, at chaufføren lod børnene fylde benzin på bussen, mens han fik sig noget at drikke, rapporterer CNN.

Colombias præsident, Juan Manuel Santos, kondolerer på Twitter, og han er rejst til området for at vise sin støtte til ofrene.

- Landet er i sorg, siger han.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst