Over 300 omkommet ved uvejr

Naturkatastrofer 1. december 2004 05:00
MANILA: Dødstallet efter jordskred og oversvømmelser i Filippinerne nåede tirsdag op over 300 mennesker, sagde myndighederne. Det er en tropisk storm, der har udløst naturkatastroferne, som har ramt hovedøen Luzon. Alene i byen Real, der ligger på østkysten af Luzon, er 114 mennesker omkommet, mens omkring 192 mistede livet i byerne Infanta og General Nakar - også på Luzons østkyst. Tirsdag var endnu 100 mennesker savnet i Real. - 95 procent af Infanta står under vand, og det samme gør Real, sagde Neri Amparo, talskvinde for civilforsvaret tidligere på dagen. /ritzau/AFP
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...