Bortførelser

Over 50 dræbt i Pakistan

Peshawar: Pakistanske militærfly dræbte søndag 26 militante og sårede 15 andre under et bombeangreb mod det klanstyrede områder, der grænser op mod Afghanistan. Den seneste uges sammenstød i Pakistans klanområder har kostet mindst 51 militante og fire soldater livet. I den urolige by Bara, der ligger i Khyber-distriktet, er mindst 25 militante og fire soldater siden sidste søndag dræbt i kampe. Militæroperationen er rettet mod militante fra gruppen Lashkar-e-Islam, der har forbindelser til Taliban. Gruppen menes at stå bag en række selvmordsangreb og bortførelser, der på det seneste har ramt den nordvestlige by Peshawar./ritzau/AFP