Over 550 dyr på Kimbrerskuet

En kær gammel kending - den røde danske malkerace - er tilbage på Kimbrerskuet i Messecenter Aars.

Morten Lind
Mal­ke­kvæ­get går lidt til­ba­ge, mens kød­kvæ­get går frem på Kimbrerskuet 2007. AR­KIV­FO­TO
Aars 21. september 2007 02:20

Det røde danske malkerace, RDM, er tilbage på Kimbrerskuet, der i år kan præsentere ikke færre end 553 dyr i udstillingen i Agrocentret på Messevej i Aars. - Vesthimmerland er tyndt besat, hvad angår RDM-besætningerne. Derfor er det dejligt, at de landmænd, der har dem, igen har lyst til at være med, siger kvægavlssekretær Jens Holm Danielsen fra Vesthimmerlands Landboforening. Sidst den røde danske malkerace var præsenteret på Kimbrerskuet var i 2003. Dermed er udstillingen nærmest komplet i bredden, konstaterer skuets leder Lisbeth Mørck Christensen. 553 dyr er tæt på et normalår, men der udsving i tilmeldingerne. - Der er generelt en lille nedgang i malkekvæget, siger Lisbeth Mørck Christensen, der vurderer, at det skyldes, at besætningerne bliver større. - Når besætningerne bliver samlet på færre hænder er det nærmest logisk, at der også kommer færre tilmeldinger. RDM er med ni dyr, mens det totale tal for malkekvæg er 131. Det er færre end sidste år, men skyldes hovedsageligt, at Dansires afkomsgrupper ikke er med i år. Udstillerne af kødkvæg bliver særdeles synlige på årets Kimbrerskue. Ikke færre end 116 stykker kødkvæg bliver udstillet mod 91 sidste år. Det er specielt limousinekvæget, der er i fremgang og fordoblet siden skuet i 2006. - Det er vore fornemmelse, at limousineavlerne er meget aktive for tiden. Desuden er der mange unge mellem avlerne og Vesthimmerland er generelt et superområde for Limousine. Og avlerne se jo nok Kimbrerskuet som en god mulighed for at markedsføre deres dyr, vurderer Jens Holm Danielsen. Skuet har tilmeldt 109 kanier, 84 får (en fremgang på næsten 20), 10 geder og 76 heste. Endelig har fjerkræavlerne fået lov at komme med på skuet efter nogle år, der har været plaget af sygdom. - Som noget nyt kommer der en fjerkræpræsentation, oplyser Lisbeth Mørck Christensen

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...