Israel

Over gevind

ISRAEL:Israel smadrer løs på Gaza – for landet har jo lov til at forsvare sig. Det fastholder USA, det står Søren Espersen og gaber op om, og det er alt, hvad Anders Fogh kan få over sine læber, da han forleden blev spurgt, om ikke dette selvforsvar var gået over gevind. Her hjælper hverken analyser, historiske forklaringer eller opstilling af proportioner. Åbenbart hjælper heller ikke billeder af uskyldige børn, der er blevet blodigt lemlæstede. Hvis David giver Goliath et spark, legitimerer det åbenbart et modangreb, der ligner bombningen af Dresden under Anden Verdenskrig. Den sammenligning kom en EU-politiker med efter et besøg i Gaza i sidste uge. Hanne Dalgaard Sejersen medlem af Enhedslisten, Brovej 7, 7870 Roslev sejersenhanne@hotmail.com