Over grænse

SAMUELSEN-SAG:Det er de fleste bekendt, at Liberal Alliances Anders Samuelsen i den seneste tid har været igennem noget af en mediestorm som så mange før ham. Sagen om Samuelsens søns narkogæld har været dækket grundigt af den danske presse, og det er jo en præmis, man må acceptere som politiker. Éns personlige gøren og laden vil blive dækket af pressen, såfremt denne er i strid med de moraler, man selv prædiker. Men at éns familie, i det her tilfælde så langt ud som Anders Samuelsens svigerdatter og dennes mor, skal chikaneres med opkald fra påtrængende journalister, samt at Samuelsens søn skal fremstilles på forsiden af Ekstra Bladet, synes jeg personligt er langt over grænsen for hvad man, rent etisk, kan tillade sig. Jeg håber, at særligt den mere kulørte del af pressen, vil kigge indad - og overveje, om der virkelig ikke er grænser for, hvor langt man som journalist kan tillade sig at gå.