Siem

Over halvdelen af sognet til fest

Siems fejrer "halvvejen" for sit fælles projekt

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jacob Ellemann viser kortet over de cirka otte kilometer stier i og omkring Siem.

Forventningen var egentlig, at man ville være helt færdige med sit projekt "Sammenhæng i Siem", men pyt med det, sagde 70 af beboerne og gik lørdag aften til fest for de resultater, man har nået indtil nu. Ikke mindst den omfattende renovering af forsamlingshuset, som selvfølgelig dannede rammen om festen. Lidt færre, omkring 40, var med i den store sal, da der midt på eftermiddagen blev kaldt til kaffe og kager. Synes man nu, at hverken 40 eller 70 mennesker lyder af særlig meget, så hører det med til historien, at Siem tæller blot 100 sjæle inden for byskiltene og 127 i hele sognet. - Så jeg synes godt, vi kan sige, at vi har opbakning, mener Jacob Ellemann, der er tovholder for projekt "Sammenhæng i Siem".