Aalborg

Over stregen

SVAR:Rart med en undskyldning Joan Jensen. Det er altid rart når folk som dig giver en undskyldning, men men men. Det var nu ikke hvor mange hunde, der var i Comforthouse, eller hvor du havde din sladder fra, der fik mig til at reagere på dit indlæg af 4. maj i NORDJYSKE Stiftstidende, men din betegnelse af andre mennesker som arbejdssky, social-sky og asociale. Det var det jeg mente med, at du gik over stregen. Hvad du ellers ønsker at bringe til torvs af sladder, og hvor du ellers har din viden fra, bestemmer du selv, men en undskyldning til de af dig førnævnte personer ville klæde dig, men den kommer måske i dit næste indlæg, og så håber jeg du stadig more dig højt over de ældres forargelse over din ligefremhed og ærlighed.