OVERBLIK: De holder sammen i EU-Parlamentet

Alliancerne er ikke altid de samme i EU, som vi er vant til i Folketinget. Se her, hvem der sidder ved siden af hvem i EU-Parlamentet, og hvor danskerne sidder.

Størstedelen af EU-parlamentarikerne er organiseret i parlamentets syv forskellige politiske grupper.

For at danne en politisk gruppe skal man samle mindst 25 medlemmer fra minimum en fjerdedel af medlemsstaterne (mindst syv lande med det nuværende antal EU-lande).

Grupperne har central betydning for EU-Parlamentets arbejde. De er de væsentligste aktører i forhold til at opnå flertal om ny lovgivning og budgettet, og de spiller den afgørende rolle i valget af parlamentsformand og andre medlemmer med særlige funktioner.

Danmark var i sidste samling repræsenteret i alle syv politiske grupper. Flere partier fra samme land kan godt være en del af samme gruppe. Blandt andet ville Venstre og De Radikale sidde i den samme gruppe i Europaparlamentet, selv om de tilhører hver sin fløj i dansk politik.

Her er en oversigt over de syv grupper i EU-Parlamentet

* Det Europæiske Folkepartis Gruppe (EPP)

* Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater (S&D)

* Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE)

* De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance

* De Europæiske Konservative og Reformister (ECR)

* Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre

* Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati (EFD)

* Desuden kan der også være et antal løsgængere

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.