Overby: En sejr, så er vi med igen

Vendsyssel FF vil forsætte den gode stime hjemme mod topholdet Helsingør

Christian Overby spillede nøjagtig som holdkammeraterne en flot kamp mod Roskilde.Foto Lars Pauli

Christian Overby spillede nøjagtig som holdkammeraterne en flot kamp mod Roskilde.Foto Lars Pauli

HJØRRING:Christian Overby sætter ikke verden i brand med lækre, tekniske finesser. Derimod kan han med sit arbejdsraseri få enhver Duracell-kanin til at ligne et dovendyr.

Wingbacken imponerede stort, da Vendsyssel FF i weekenden slog Roskilde 5-0, og han kan tage sin del af æren for, at Hjørring-holdet er blomstret op efter en skidt sæsonstart i 1. division i fodbold.

- Jeg føler, jeg er vokset sammen med holdet. Det passer mig rigtig fint at spille wingback i vores 3-5-2 system. Det er en sjov form for fodbold, og jeg trives godt med en mere fri rolle, end jeg tidligere har haft, siger Christian Overby.

I aften gælder det så en hjemmekamp mod FC Helsingør, der har fået en flot sæsonstart og p.t. indtager tredjepladsen.

- Vi har stor respekt for det, de har opnået indtil videre. Men hvis vi rammer vores niveau, tror vi selvfølgelig på, at vi kan vinde. En sejr vil betyde, at vi er med igen, siger Christian Overby.

Vendsyssel FF fik en skidt start på sæsonen, men har hentet 10 point i de seneste fem kampe, ligesom holdet i den periode har vundet to pokalkampe.

Den dårlige sæsonstart betyder dog, at holdet stadig ligger under nedrykningsstregen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.