- Overdæk Christiansgaves scene

Det dur ikke med en mobilscene i Christiansgave, mener koncertarrangør i Thisted

En visualisering af, hvordan Knud Erik Pedersen forestiller sig, at den overdækkede scene i Christiansgave kunne se ud. Scenen vil blive bygget op, så der er plads til teaterkulisser. Han nævner, at den blå farve ikke skal være der. På søndag er det i øvrigt årets sidste Søndags Sommersjov med Nors Koret, Ole Fra Nors, Ballerum Tærskeværk og Michael Winchler. Borgmester Lene Kjelgaard Jensen (V) slutter de syv sommersøndage med at sige tak for i år på Thisted Kommunes vegne.

THISTED: Koncertarrangør Knud Erik Pedersen har de seneste otte år arrangeret Thisted Kommunes ”Sommersjov”.
Før sammenlægningen af de tre Thy kommuner, blev ”Sommersjov” kun afviklet på Friluftscenen i Christiansgave.
”Sommersjov” kommer nu rundt i hele kommunen, og i år var der underholdning udover Thisted tillige i Hanstholm, Hurup og Snedsted, skriver Thisted Dagblad tirsdag.
Underholdningen foregår på en mobilscene, som er ejet af Thisted Handels- og Industriforening (THI) og som Thisted Kommune lejer vederlagsfrit mod at kommunen vedligeholder scenen og afholder udgifterne i forbindelse med opstilling og nedtagning.
Mobilscenen skal også bruges i Christiansgave, og her er det, at koncertarrangøren Knud Erik Pedersen mener, at man bør gå helt anderledes til værks.

Fast overdækket scene

Thisted Kommunes miljø- og teknikudvalg drøftede 6. juni i år en anlægsbevilling af grønne områder, som blandt andet omfattede en bedre adgangsvej for den mobile scene til Christiansgave.

- Der skal fældes en del store træer for at få en adgangsvej til mobilscenen, og det ville efter min mening være bedre at bygge en fast overdækket scene i stedet for at opstille mobilscenen ovenpå den nuværende åbne scene, siger Knud Erik Pedersen.

Forslag til forvaltningen

Han fortæller, at han på eget initiativ i efteråret 2011 sendte et forslag om en fast overdækket scene på Christiansgave til teknisk forvaltning.

- Den idé fik jeg efter i otte år at have arrangeret ”Sommersjov”, fortæller han og tilføjer, at den åbne scene ikke yder beskyttelse til instrumenter i tilfælde af regn.
Knud Erik Pedersen forestiller sig, at scenen kunne bygges som en del af et beskæftigelsesprojekt for unge under kyndig vejledning af en tømrermester.
- Scenen skal være beklædt med kløvede træstammer med bark, så scenen falder i med omgivelserne, forklarer han.

Kommentarer

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.