Overenskomst for halv million i kommunerne er på plads

Lønnen stiger med 5,42 procent over de næste tre år.

Overenskomst for omkring 500.000 kommunalt ansatte giver lønstigning på 5,42 procent over tre år, skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans.

Chefforhandler for kommunerne Michael Ziegler vil over for Ritzau hverken be- eller afkræfte, at der er indgået en endelig aftale.

- Jeg kan ikke bekræfte det endnu. Men det er ikke ensbetydende med, at det ikke er sådan, siger han mandag morgen.

Ifølge Finans fordeler lønstigningen sig med 4,81 procent over de næste tre år samt 0,61 procent fra den såkaldte reguleringsordning, som sikrer, at lønudviklingen i det offentligheden følger det private.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.