Overfald koster chauffører jobbet

Vold 1. marts 2003 07:00

AALBORG: Flere end 100 buschauffører over hele landet er de seneste tre år blevet overfaldet af passagerer med slag eller spark, mens de var på arbejde. Heraf har mindst 17 forladt jobbet for altid - enten fordi de fortsat er sygemeldt eller fordi de ikke længere tør være buschauffører. Det viser nye tal fra SiD's afdelinger. Tallene får SiD til at kræve, at trafikselskaberne skaber større tryghed ved at fjerne billetindkøbet og billetkontrollen fra chaufføren. - Det er typisk, når buschaufføren skal se billetten, at passageren bliver aggressiv, siger Jan Villadsen, forretningsfører i SiD's transportgruppe. Han peger på, at chaufførerne også er sårbare, når der er kontanter fremme, og at billetindkøbet derfor heller ikke bør ske hos chaufføren. I Nordjylland har chaufførerne tidligere nedlagt arbejdet på natruter, hvor de ofte har været udsat for vold og overgreb. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...