Overfald på diskotek Buddy Holly i Hjørring

22-årig mand sigtet for umotiveret overfald på 28-årig.

Politiet anholdte tirsdag aften en 22-årig mand fra Aalborg, der er sigtet for et helt umotiveret overfald på en 28-årig mand fra Hjørring på diskotek Buddy Holly. Overfaldet skete ved to-tiden om natten 21. november, hvor den 28-årige fik adskillige spark og slag på diskotekets toilet. De var formentlig to om overfaldet, men indtil videre er det altså kun den 22-årige, der er anholdt. Han har flere voldsdomme bag sig, og fremstilles over middag i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring.