Tyverier

Overfaldet, mens han sov rusen ud

Tyv ville stjæle pung fra sovende mand - blev opdaget og stak med springkniv.

En 50-årig mand fra Vrå fik sig en ubehagelig overraskelse, da han i Jernbanegade udenfor stationen torsdag eftermidag havde lagt sig for at sove sin rus ud. Ved 18-tiden blev han nemlig vækket ved, at en mand forsøgte at stjæle den 50-åriges pung. Der opstod derfor noget tumult, og under tumulten blev den 50 årige stukket i den ene kind med hvad han overfor politiet har forklaret var en springkniv. Sparsomt signalemaent - Den 50-årige var ikke helt klar i hovedet endnu ovenpå sin indtagelse af de våde varer, og derfor var det småt med signalement, han kunne give os, men overfaldsmanden skulle være lys i huden med mørkt hår og iført forvaskede cowboybukser, fortæller vagtchef for Nordjyllands Politi Frank Liltorp. Overfaldsmanden stak af uden at få den 50-åriges pung med sig. Det var en kammerat til den 50-årige, der tilkaldte politi og ambulance til vennen.

Forsiden