Overfladisk glansbillede

"Han er bare ikke vild med dig" Er du til "Friends" og "Sex and The City" vil du muligvis kunne klare filmen her.

- Det er ganske enkelt. Når han ikke ringer, er det. fordi han ikke er interesseret. Alex (Justin Long) giver Gigi (Ginnifer Goodwin) gode råd. Still

- Det er ganske enkelt. Når han ikke ringer, er det. fordi han ikke er interesseret. Alex (Justin Long) giver Gigi (Ginnifer Goodwin) gode råd. Still

FILM "Han er bare ikke vild med dig" # # ¤ ¤ ¤ ¤ Jeg er bare ikke vild med den her film. Du tager en håndfuld kendte amerikanske film- og tvstjerner og sætter dem til at date og kysse og brænde varm på hinanden på kryds og tværs, mens du på manuskriptplanet leger til, at du er ved at udforske de allerdybeste sandheder og forskelle på de to køn - mand og kvinde. Men det holder ikke til fem meter brystsvømning selv i et opvarmet bassin, inden historien her går under i gentagne, overfladiske banaliteter. For ved Gud er kvinder og mænd forskellige. Men at reducere hele den problematik til, at alle ugifte kvinder er på evigt jagt efter en ordentlig date for længere fremme at blive gift og etablere hjem, er sgu’ da, at reducere kærlighedslivet til glitret glansbillede. Gigi (Ginnifer Goodwin) brænder sig hele tiden, når hun satser på fyre, der ikke gider hende. Restauratør-ungkarlen Alex (Justin Long) prøver at lære hende spillet og forklare, hvorfor Ben (Brasdley Cooper) aldrig ringer. Det kan vi mænd nede i salen nu godt forstår, for han er brændt varm på Anna (Scarlett Johansson), der virkelig giver den som cowboybukseklædt, svulmende godte. Hun er til gengæld stærkt interesseret i Conor (Kevin Connolly), der til gengæld er så uheldig at være gift. Så går det derud i glat tv-serie stil, mens mænd fra Mars og kvinder fra Venus leger tagfat med hinanden og hinandens følelser. Tempoet er nogenlunde rapt, og der er hæderlige one-liners i begyndelsen, men hurtigt falder tempoet, og filmen bliver aldrig rigtig fræk eller sexet, og selv søde Scarlett nøgen i svømmebassinet kan ikke redde filmen. Det er nu heller ikke, fordi vi får meget at se. Filmen er proppet med kendte navne -og ja, vi glemte vist Ben Affleck og Jennifer Aniston, der er ugift par på syvende år og får en kure på tråden. Og Drew Barrymore, som meget rigtigt konstaterer, at tidligere mødte man hinanden ansigt til ansigt. Dengang gav det mening at få sit hår ordnet, i dag opdater du din profil på nettet, hvis du vil have en partner. Er du til "Friends" og "Sex and The City" vil du muligvis kunne klare filmen her. Men helt ærligt - der kunne sagtens være blevet 10 - 12 tv-afsnit ud af den her. Og det ville have gjort den lidt nemmere at sluge. Det er lidt som med fastelavnsboller. Creme og fløde og sveskemarmelade er udmærket - men en enkelt kvalmebolle om dagen er egentlig tilstrækkelig. Her får du en hel vammel lagkage. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk "Han er bare ikke vild med dig" Org. titel: "He’s Just Not That Into You" USA, 2008. Instr.: Ken Kwapis. To timer, syv min. Tilladt for alle. Danmarkspremiere.

Breaking
Kæmpe politiaktion i Aalborg Øst
Luk