Overfladisk og kortsigtet kritik af USA

Jeg har kun set det på billeder, men det har alligevel gjort indtryk. Mange danskere har oplevet synet af de mange tusinde hvide kors ved selvsyn. Jeg tænker på de mange unge amerikanere, der har ofret deres liv i forbindelse med USA's militære indsats i Europa, som de har reddet fra selvmord to gange. I dag er der fredsdemonstrationer i bl.a. Aalborg. Protestdemonstrationer vendt mod det USA, hvis militære indsats man godt kunne bruge, da vi selv skulle befries for en diktators åg. Protestdemonstrationer vendt mod det USA, der i spidsen for NATO holdt Sovjetunionen stangen under Den Kolde Krig, så den del af Europa, der blev befriet af amerikanerne og englænderne forblev frit. I modsætning til den østlige del af Europa, der måtte lide den tort at gå fra at være underlagt én totalitær ideologi til at være underlagt en anden. For ca. 10 år siden oplevede disse lande heldigvis langt om længe at få friheden tilbage, og det er ikke tilfældigt, at netop de nye østeurpæiske demokratier bakker op om USA i den spændte og dødsensfarlige situation, verden står i lige nu i forbindelse med Irak-krisen. Igen er en despotisk diktator på spil. Dels underkuer han sin egen befolkning i form af et rædselsregime, hvor terror, mord, tortur og tvang eren del af den menige irakers hverdag. Dels er hans styre en trussel mod den frie vestlige verden i og med, at Saddam Hussein angiveligt arbejder aktivt på at udvikle masseødelæggelsesvåben og måske allerede har dem. Manglende samarbejdsvilje i forhold til FN's våbeninspektører har indtil nu gjort det svært at få nogen form for klarhed, men at Hussein har blæst højt og flot på FN-resolutioner i mange år er uden for enhver tvivl. For ikke så længe siden lå World Trade Center i New York i ruiner, og i tusindvis af uskyldige civile brændte op i ruinerne. En af de få, der ikke klart tog afstand fra denne modbydelige terrorhandling, var Iraks nuværendeselvbestaltede leder. Det USA, som hele den frie verden sympatiserede med i den forbindelse, kritiseres nu sønder og sammen. Danske forfattere repræsenterende den såkaldte intellektuelle venstrefløj har næsten pr.automatik meldt sig på banen. De har ligget i dvale siden Den Kolde Krig og ventet på en lejlighed til igen at falde over USA. Nu fremstilles amerikanerne som magtsyge kynikere, der udelukkende handler egoistisk i eget berigelsesøjemed. Det er den irakiske olie, man vil kontrollere. Amerikansk interesse for Mellemøstens olie er da uden tvivl en drivkraft. Men her som i andre historiske sammenhænge har USA stået som en beskytter af de idealer, af de menneskerettigheder og af den frihed, som vi i dag nyder godt af og tager som en selvfølge. Det er helt grotesk, når disse dages hårde kritikere af den amerikanske linje over for Irak udelukkende fokuserer på USA's eventuelle egoistiske og magtmotiver. Man ser naivt og blåøjet bort fra, hvad det er, ikke blot USA, men hele den frie vestlige verden er oppe imod! Jeg tror ikke, der er en eneste, der ikke er imod krig, og som ikke foretrækker fredelige løsninger i stedet for. Netop derfor er det så vigtigt at stoppe samvittighedsløse despoter i tide, inden de får mulighed for at sætte den internationale dagsorden. Kommer det først så vidt, kan selv dendanske venstrefløj godt glemme alt om en demokratisk debat (!).Vi håber alle på en fredeligere verden, hvor mennesker kan leve en værdig tilværelse side om side. Hvis det er målet, bør der ikke være tvivl om, hvem der er stopklodsen for en sådan udvikling - det er ikke den demokratisk valgte amerikanske præsident, hvad enten man synes om ham eller ej. Selv om intentionerne og motiver bag dagens fredsdemonstrationer utvivlsomt er ædle og gode og båret af et ægte engagement i fredens tjeneste, så er der tale om en attitude, der er både overfladisk og kortsigtet. At det er lykkedes Saddam Hussein - mindre end halvandet år efter det skændige terrorangreb mod World Trade Center - at splitte Europa og få vendt vreden og aggressionen mod det USA, der beskytter vores interesser, er lige så tankevækkende, som det er en skændsel. Et Europa tæt forbundet med USA har givet os fred og frihed siden Anden Verdenskrig. Det har kostet mange amerikanske ofre, at vi har kunnet nyde den fred og frihed. Jeg tror ikke et hammerslag på, at en akse mellem Frankrig, Tyskland, Rusland og Kina kan give den samme beskyttelse mod ufred og krig. Ikke desto mindre er det den ulyksalige akse, fredsdemonstranterne i dag solidariserer sig med - godt hjulpet på vej af det sædvanlige intellektuelle hylekor fra den poltiske venstrefløj, hvis antiamerikanisme igen er vakt til live. Flemming Jansen, Østerled 5, Pandrup, er borgmester (V) i Pandrup Kommune. E-mail: seflja@pandrup.dk