EMNER

Overflødig

MINISTER-IDÉ:Morten Løkkegaards forslag om at få en EU-minister er ganske overflødigt og simpel ressourcespild. Danmark har allerede i dag en fortrinlig EU-minister – nemlig den konservative Per Stig Møller, der på en sober og dygtig måde,til fulde udfylder rollen som EU-minister. Han er nok en af de mest respekterede udenrigsministre inden for EU-landene. Naturligvis kan det være fornuft i at ændre hans navn til f.eks. EU- og Udenrigsminister, men derfra og til at udnævne en ekstra ministerpost som EU-minister er helt ved siden af. I øvrigt er alle danske ministre EU-ministre, da vi som bekendt har et godt og frugtbart samarbejde EU-landenes ministre imellem.