EMNER

Overflødig

BANKPAKKE:For 10 år siden forudså den norske astrolog Per Henrik Gullfoss den verdensomspændende finanskrise. Og hvad værre er, "så vil 2010-12 blive særligt svære år med store ændringer i magtstrukturer og fare for megen aggression, konflikter og krige," siger han til en norsk avis. Hvis man skal tro på den slags. Politikerne forestiller sig, at milliardstore lån til bankerne hjælper på den skrantende økonomi og de dystre udsigter. Uhæmmet er lån som så meget andet den rene gift. Jyske Bank holder på, at det ikke er penge, der mangler, men lønsomme projekter. Bankpakke 2 er overflødig. Når kapitalværdier smuldrer og virksomhederne mister omsætning, bliver bankerne mere forsigtige. Långivningen begrænser sig selv. Fordi overbelåning, som begreb er sket i ejendomme, virksomheder og til privatpersoner. Der er ingen nemme løsninger på komplicerede problemer - ingen smutveje. Søren Sold må tage ved lære af Peter Spar. Knud Held-Hansen Beatesmindevej 76, 1.tv., 9210 Aalborg SØ knud.held-hansen@stofanet.dk