Overflødige pund kan fjernes

Efter madorgierne i julen og de efterfølgende nytårsfestligeher trænger mange til at få nogle af de nys tilkomne overflødige pund fjernet igen. Det bliver der lejlighed til fredag den 10. januar om aftenen. Her indbydes der nemlig igen til en af de populære danseaftener. Entreen er inklusiv kaffebord, med hvad der dertil hører. Arrangører er Landsbymusikanterne, der selv sørger for musikken, og Mølholt Forsamlingshus.