Overflødige vitaminpiller

Mange mennesker spiser kosttilskud og vitaminpiller, fordi de tror, at det giver dem noget, som de ikke får ved at spise almindelig mad. Men de allerfleste får dækket behovet for vitaminer og mineraler gennem den almindelige kost, vurderer Fødevarestyrelsen Nogle mennesker kan dog have brug for tilskud af vitaminer eller mineraler: Mennesker, der spiser meget lidt eller meget ensidigt, for eksempel ældre og personer, der lige er blevet opereret, og derfor ikke har stor appetit, eller meget kræsne børn. Kvinder i den fødedygtige alder, der har jernmangel på grund af kraftige menstruationer, kan have behov for et tilskud af jern. Kvinder, der vil være gravide, samt gravide i de første 12 uger af graviditeten anbefales tilskud af folsyre. Kvinder og piger med mørk lød eller som er tilslørede, og som derfor ikke får sollys på huden, anbefales et tilskud af vitamin D. Ældre over 65 år anbefales tilskud af vitamin D. Og spædbørn anbefales et tilskud af vitamin D og jern efter aftale med læge eller sundhedsplejerske.