EMNER

Overflytning af præster vil ødelægge kirkelivet her

Hvidbjerg Vesten Å og Ørum-Lodbjerg menighedsråd har protesteret over for Kirkeministeriet

I Hvid­bjerg-Ørum-Lod­bjerg Pas­to­rats tre kir­ker (på bil­le­det Ørum Kir­ke) hol­der sog­ne­præs­ten 120 guds­tje­nes­ter om året. Der til kom­mer en ræk­ke barnedåb, vi­el­ser og be­gra­vel­ser for men­ne­sker, der tid­li­ge­re har boet i pas­to­ra­tet. Der er også mere sjæ­le­sorg og sygdomsbesøg. Ar­kiv­fo­to

I Hvid­bjerg-Ørum-Lod­bjerg Pas­to­rats tre kir­ker (på bil­le­det Ørum Kir­ke) hol­der sog­ne­præs­ten 120 guds­tje­nes­ter om året. Der til kom­mer en ræk­ke barnedåb, vi­el­ser og be­gra­vel­ser for men­ne­sker, der tid­li­ge­re har boet i pas­to­ra­tet. Der er også mere sjæ­le­sorg og sygdomsbesøg. Ar­kiv­fo­to

Her kort før fristen fredag har de to menighedsråd i Hvidbjerg-Ørum-Lodbjerg Pastorat valgt at afgive eget høringssvar til Kirkeministeriet i forbindelse med den betænkning nr. 1491, ministeriet sendte ud i august. Betænkningens fokus er folkekirkens lokale økonomi, og det står centralt, at der er forslag om at flytte præstestillinger fra landstifter til bystifter. Alt efter udregningsmetode lægges der op til at flytte op til 33 stillinger væk fra Aalborg Stift. Mindste pastorat "Vi er et af landets mindste pastorater og vil være et af de steder, hvor præstestillingen vil blive nedlagt, hvis betænkningens forslag bliver gennemført," skriver de to menighedsrådsformænd, Arne Ringgaard Lauridsen, Hvidbjerg Vesten Å Sogn, og Kaj Mogensen, Ørum-Lodbjerg. Sidstnævnte er også pastoratets sognepræst. Syv-sogns-pastorat Videre peger de to formænd på, at der allerede er gennemført sognesammenlægninger og de rationaliseringer, som har været nødvendige: "Vi er et tresognspastorat. En sammenlægning med nabosogne vil betyde mindst et femsognspastorat, mest sandsynligt et syvsognspastorat. Dette vil aldrig kunne fungere. Resultatet vil blive en egentlig sognekirkenedlæggelse." Der er arbejde nok De to formænd skriver videre, at når betænkningen lægger op til en fjernelse af præstestillinger på landet, må det bero på den opfattelse, at der er for lidt arbejde til præsterne dér. Men det, skriver de, "kan kun skyldes en manglende viden om og en nedvurdering af præstens arbejde i landsognene". De peger i den forbindelse på, at en landpræst har betydeligt flere gudstjenester end en bypræst. Kaj Mogensen holder selv omkring 120 gudstjenester om året i de tre kirker, og dertil kommer hans afløsning i udensognskirker. Ikke alt er talt med Videre peges der så på, at i Hvidbjerg-Ørum-Lodbjerg Pastorat er der "et stort antal kirkelige handlinger, fordi folk, der tidligere har boet i pastoratet, stadig væk søger hertil ved dåb, vielser og begravelser". Dertil kommer efterskole og behandlingshjem, hvis beboere ikke er tilmeldt folkeregistret og derfor ikke indgår i betænkningens opgørelser. Disse ikke-registrerede brugere af de tre kirker tæller altså slet ikke i forhold til det, betænkningen kalder "belastningen" af præsten. Ydermere peger Arne Ringgaard Lauridsen og Kaj Mogensen på, at på landet er præsten tættere på befolkningen. Det betyder mere sjælesorg, ikke mindst ved sygdom og begravelser, samtidig med at der er lange afstande til sygehuse og plejehjem. Ingen medhjælpere Endelig er der ingen medarbejdere til at aflaste præsten: "Der er ingen kordegn, kontorhjælp, sognemedhjælper etc. Alt kontorarbejde skal forestås af præsten selv." Konklusionen lyder: "Der er intet vundet ved at søge folkekirkens forhold i storbyerne forbedret ved at ødelægge kirke- og gudstjenestelivet på landet." Og så et spørgsmål: "Vi må ... spørge, om et samfund, der er så rigt som det danske, virkelig kun kan anlægge en økonomisk synsvinkel."