Overforbrug i Hobro og Hadsund

Lokalpolitik 20. september 2006 06:00

{ MARIAGERFJORD: Hvis de gamle fjordkommuner bruger løs af pengene i deres sidste levemåneder, falder hammeren over Mariagerfjord Kommune i 2008. Overforbrug i 2006 i forhold til kommunernes aftale med regeringen, bliver nemlig modregnet i bloktilskuddet i 2008. Derfor indskærpede borgmester H.C. Maarup og sammenlægningsudvalget på sit seneste møde, at Mariager, Hadsund, Arden og Hobro Kommuner passer på med at åbne kassen for meget. Den seneste beregning viser, at Hadsund indtil videre har et overforbrug på 3,8 mio. kr., Hobro på tre mio. kr. og Mariager 900.000 kroner. Arden er duksen med et underforbrug på 2,5 mio. kroner. { HADSUND: En eller flere hærværksmænd og tyveknægte har listet rundt i Hadsund over weekenden. Det er gået ud over egnsmuseet, som fik smadret to ruder med sten. Og Trip Trap forretningen har måttet vinke farvel til 16 stykker messinglamper, der hang på en mur udenfor. { HOBRO: Det fremgik af gårsdagens avis, at de skøre skihoppere fra Hobro fik 205 stemmer af publikum i konkurrencen om flotteste vogn ved Ambufestens blomsteroptog. Det rigtige stemmetal er altså 305. { HOBRO: Handelsgymnasiet Mariager Fjord i Hobro holder igen i år en stor idrætsfest for nuværende og gamle elever. Efter de sportslige udfoldelser er der spisning og diskotek om aftenen. Dansen varer til midnat. Hvis man vil med, skal man tilmelde sig på skolen og sætte kryds i kalenderen ud for fredag 22. september. Mellem 250 og 300 elever forventes at deltage i festen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...