EMNER

Overgang i elskab

VEJGAARD: Beredskabscenter Aalborg blev i går ved 13-tiden kaldt til Tove Ditlevsens Vej, hvor flammer stod ud af et elskab, så det både spruttede og hvæsede. Vagthavende beredskabsmester Hans Nielsen oplyser, at elforsyningen koblede strømmen fra skabet, før brandfolkene gik igang med slukning og nedkøling. Årsagen til overgangen er ukendt, men sidste år var der en tilsvarende brand i et elskab i Vodskov. Der viste årsagen sig at være, at en dræbersnegl havde forvildet sig ind i skabet og forårsaget en kortslutning. Det blev i øvrigt sneglens endeligt, eftersom den blev grillet lige på stedet.tino