Overgangen er ikke altid i vinkel

En gymnasielærer og en lærer i grundskolen har overværet hinandens timer

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Cecilie Flensborg Buch: - Her tager lærerne ikke så meget hensyn til den enkelte.

FREDERIKSHAVN:"I skal konstruere en vinkel og en vinkelhalveringslinie til denne. Marker et frit punkt på vinkelhalveringslinien. I skal nu demonstrere, at afstandene fra dette punkt til de to vinkelben er ens - uafhængig af vinklens størrelse og punktets placering. I skal nu formulere ovenstående som en matematisk sætning og bevise denne." Vi er i niche 130 på Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus. 1. v har matematik på c-niveau med Svend Brassøe. - Her behøver de ikke bevise den matematiske sammenhæng, men blot indse, hvordan det hænger sammen, forklarer Svend Brassøe. Gæstelærer på denne dag er Christian Strøm, der til daglig er lærer på Privatskolen i Frederikshavn. Svend Brassøe har også besøgt Christian Strøm og hans 10. klasse. De to lærere på henholdsvis grundskole og gymnasialt niveau er på såkaldt fagdating. Målet er, at de - ved at lære hinandens forventninger og undervisningsformer at kende - kan lette overgangen fra grundskole til gymnasiet for eleverne. Eleverne skal trives med den nye skoleform i gymnasiet for at undgå, at de dropper ud igen. De 28 elever arbejder to og to om en computer med det særlige undervisningsprogram Geometer. - Det er vigtigt, at de lærer at arbejde sammen, forklarer Svend Brassøe, der sammen med Christian Strøm går rundt og vejleder eleverne. Pernille Holm Jensen, Frederikshavn og Cecilie Flensborg Buch, Sæby leger med trekanterne på computerskærmen. - Jeg er efterhånden blevet helt vild med matematik i gymnasiet. Det er hårdere end folkeskolen. Der er flere lektier, og vi har mere ansvar. Vi bliver ikke kigget så meget over skuldrene, mener Pernille. Cecilie tog 9. klasse på efterskole. - Der var det hele mere frit. Gymnasiet er hårdt, og lærerne tager ikke så meget hensyn til den enkelte. Vi skal selv holde øje med skema, skemaændringer, opgaver, afleveringsfrister, fravær, aflysning af undervisning på lektio-hjemmesiden. Men nu er jeg blevet mere vant til rytmen, fortæller Cecilie. Lærerne - Jeg synes egentlig, at formen og tilgangen til eleverne er den samme. Men her i gymnasiet er de mere motiverede. Man kan mærke, at de har valgt at være her. "Mine" elever i 10. klasse ved måske ikke helt, hvad de skal bruge matematikken til, forklarer Christian Strøm. - Ja, jeg synes egentlig, vi ligner hinanden. Vi møder eleverne der, hvor de er. Vi strammer lidt op og fagligt får vi dem op, supplerer Svend Brassøe. - I folkeskolen zapper man videre efter en uge. I gymnasiet går vi mere i dybden. De er enige om, at de faglige krav i grundskolen er for små. Elementære begreber sidder ikke på rygraden hos alle. Det er for nemt at få den højeste karakter 12. Og man kan for eksempel få et 7-tal uden at kunne dividere. - Det ville være en stor hjælp, hvis de var sikre i at løse ligninger. Det bør de lære i 4. klasse, hvor de synes, det er sjovt og spændende. Når de er 16 år, tænker de, at det er under deres værdighed at beskæftige sig med det, smiler Svend Brassøe. - Mine gamle elever fortæller, at de godt kunne have brugt noget mere bogstavregning. Mit problem er, at hvis jeg går mere i dybden med bogstavregning, er der for mange, der falder fra, forklarer Christian Strøm. Midt i marts vælger elever i grundskolen, hvad de vil fortsætte med efter sommerferien. - Til den tid vil jeg prøve at dele dem op i to hold og målrette undervisningen efter, om de for eksempel har valgt at fortsætte på gymnasiet eller ikke, forklarer Christian Strøm. Flere drenge ønskes Svend Brassøe har et hjertesuk. Han vil gerne have flere drenge i klasserne. - Lidt firkantet sagt er kun hver fjerde elev i det almene gymnasium en dreng. Pigerne har også overtaget på universiteterne, fortæller Svend Brassøe. - Grundskolen passer ikke til drenge, erkender Christian Strøm, der påpeger, at pigerne er bedre til at indordne sig under reglerne i skolerne. - Pigerne kan bedre koncentrere sig. Drengene giver op i det system. Derfor kommer de selvfølgelig ikke på gymnasiet. Svend Brassøe mener, at erfaringerne fra fag-dating, lærerudvekslingen, kan udmønte sig i, at de gymnasiale uddannelsesinstitutioner melder klarere ud, hvad eleverne skal kunne, når de forlader grundskolen. - De skal kunne mere abstraktion, matematik og bogstavregning, mener han. - Ja, og det harmonerer ikke med, at årets opgavesæt til eksamen var det nemmeste i mange år. Der blev givet mange 10- og 12-taller, fortæller Christian Strøm. Eksamen i matematik i folkeskolen omfatter reelt kun simpel regning. Det dur ikke, er de to undervisere enige om.