Overgreb stoppes ikke

Myndighederne er alt for træge med at reagere på henvendelser, mener AAU-lektor

Pædofili 1. februar 2009 05:00

AALBORG: - Vi kunne godt gøre en bedre indsats over for børn og unge, der udsættes for misbrug og seksuelle overgreb. Men vi vil ikke. Det må Beth Grothe Nielsen, lektor i kriminologi, strafferet og viktimologi ved Århus og Aalborg Universitet, konstatere, efter at have beskæftiget sig med emnet i mere end 25 år. Hun finder en sag, som kommer for Vestre Landsret i Aalborg på tirsdag, ganske typisk. En nordjysk dreng blev, fra han var fem og indtil han som 10-årig blev fjernet fra hjemmet, groft seksuelt misbrugt af sin prostituerede mor og hendes kæreste. De sociale myndigheder blev allerede i 2004 bekendt med, at der var problemer i hjemmet, men alligevel gik der yderligere tre år med fortsat misbrug, inden drengen blev fjernet. - Problemet er jo ikke, at de sociale myndigheder ikke bliver underrettet af lærere, pædagoger eller andre. Problemet er, at der trods disse underretninger intet sker, siger Beth Grothe Nielsen. Side 4-5

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...