Overnatter på rådhuset

Mandag morgen mødte de to første købere til byggegrunde, som Jammerbugt Kommune sælger fra tirsdag kl. 10. De måtte flytte til kantinen, da alarmen gik i gang og en vægter mødte. Opdateret kl. 6.55

Mikkel Hanghøj fra Aabybro og Hanne Thougaard Pedersen fra Nørhalne har fået lov til at opholde sig i byrådssalen, til salget indledes tirsdag kl. 10. Foto: Lars Pauli

Mikkel Hanghøj fra Aabybro og Hanne Thougaard Pedersen fra Nørhalne har fået lov til at opholde sig i byrådssalen, til salget indledes tirsdag kl. 10. Foto: Lars Pauli

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Jeg vil gerne sikre mig den grund, familien har valgt til vores kommende hus, forklarer Mikkel Hanghøj fra Aabybro. Han mødte på rådhuset allerede mandag morgen klokken seks og ventede i bilen, til dørene blev åbnet. Tirsdag morgen var der fortsat kun de to familier i venteposition på rådhuset. - Alarmen gik i gang mandag kl. 22.15, og et kvarter senere mødte en vægter frem. Han var ikke helt stolt ved situationen, så ved fælles hjælp blev vi flyttet til rådhusets kantine i stedet for byrådssalen, fortæller Mikkel Hanghøj. Pendler ud til arbejde - Vi pendler hver dag til job i Aalborg og Terndrup, men er faldet virkelig godt til her i byen, tilføjer han. Hanne Thougaard Pedersen afløste ved middagstid ægtefællen Claus, der mødte ved ottetiden. De to familiefædre ville overnatte på rådhuset for at købe den grund, de hver for sig har udpeget. - Vi udnyttede ventetiden til at holde den første gadefest i den nye udstykning, forklarer de. Hanne Thougaard Pedersen havde bagt pizza til aftenhyggen, som blev suppleret med et glas rødvin.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Nordjyske sygehuse skal finde 250 millioner kroner i år: Her kan det gå ud over patienters sikkerhed
Luk