Overpostbud belønnet med medalje

Overpostbud Flemming Majdall Petersen, Bykrogen 36, Aalborg, har modtaget Den kongelige Belønningsmedalje for sin kompetente og engagerede adfærd over for såvel kunder, kolleger og ledelse.

Overpostbud Flemming Majdall Petersen har modtaget den kongelige belønningsmedalje for næsten 50 års tro tjeneste.

Overpostbud Flemming Majdall Petersen har modtaget den kongelige belønningsmedalje for næsten 50 års tro tjeneste.

Flemming sætter en ære i at yde høj kvalitet og service, og han har gennem årene skabt nogle meget stærke kunderelationer ved sin store imødekommenhed, professionelle indstilling og hjælpsomhed. Der er aldrig kommet kundeklager på ham, og han har altid omdelt al sin post - også når vejene har været dækket af sne og is. Trods sin modne alder er han stadig den hurtigste i sit team til sortering og omdeling. Han har det fysiske og mentale overskud til at give sine kolleger en hjælpende hånd, når der er behov for det, og han tøver aldrig med at komme ind på en fridag, hvis det er nødvendigt. Forandringer tager han med et smil, og han smitter andre med sin positive energi og gode humør. Flemming blev ansat 1. juni 1962 og tager afsked med sin arbejdsplads med udgangen af december måned efter knap 50 års ansættelse.