Overså svingende bil
Tre bilister involveret i sammenstød i krydset Fjordvej/Korsholmvej

arkivfoto Pressefotograf Henrik Bo
Tre biler nåede at blive involveret i et færdselsuheld tirsdag morgen nær Bystrup, men kun den fører havde bagefter brug for lidt behandling på skadestuen. Uheldet skete, fordi en 53-årig mand fra lokalområdet, som kørte ad Fjordvej i nordlig retning, overså en 29-årig mandlige bilist i T-krydset ved Korsholmvej. Sidstnævnte var på vej til at foretage et højresving ind på Korsholmvej. Nu blev han i stedet ramt så voldsomt i bagenden, at bilen nærmest blev slynget over mod en tredje bil med en 48-årig mand fra lokalområdet bag rattet. Han holdt og ventede på at kunne køre ud på Fjordvej. Alle tre biler fik buler af det uhensigtsmæssige vejmøde.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.