Overset, men ikke glemt

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bogens forside er en bearbej-delse af Jørgen Ussings forside til novellesamlingen "Dyret", 1963.

- Knud Holsts forfatterskab har længe været overset. Årsagen kan ikke være manglende kvaliteter ved det. Jeg vil snarere søge årsagen i holdningen hos det københavnske anmelderkorps, der undertiden kan have svært ved at få øje på litteratur fra provinsen, måske fordi den udtrykker en anden tilgang til tilværelsen, end storbylitteraturen gør, skriver NORDJYSKEs litteratur- og teateranmelder, Jens Henneberg, om vennen Knud Holst (1936-1995). Henneberg har netop udgivet sit litterære essay om Knud Holsts forfatterskab på Lokalforlaget Løkken - på opfordring. Resultatet er en fin lille bog på 45 sider, illustreret med Knud Holsts egne tegninger og grafikker. Den konkrete baggrund for udgivelsen er et foredrag, Henneberg holdt på Løkken Bibliotek om bysbarnet og hans værk. Foredraget er bearbejdet til essayets form og har som forside lånt Jørgen Ussings forside til Knud Holsts novellesamling, "Dyret", fra 1963. At Løkken-forfatteren og digteren Holst er overset, er let at dokumentere: Det er symptomatisk, at ikke engang i Gyldendals nye store fembinds "Dansk Litteraturhistorie" er Knud Holsts forfatterskab omtalt, og i den nyeste udgave af Gads "Danske digtere i det 20. århundrede" fra 2001 er forfatterskabet ikke nævnt med et eneste ord, skriver Henneberg, der fastholder, at der i Knud Holsts forfatterskab er mange tekster af bæredygtig kvalitet. Som lyriker betegner Jens Henneberg Knud Holst som "modernist ind i sjælens inderste fibre" - "konfrontationsteknikken var som skabt for Knud Holst", der meget gerne konfronterede romantikken og dens livsholdninger med "virkeligheden eller måske snarere med en antiromantisk oplevelse af naturen". Hos Knud Holst er solnedgangen f. eks. farlig: Blodstyrtning, solfloddet, kirkeklokkernes paniske alarm, som det kan læses af digtet "Aften" fra debutsamlingen "Dementi" fra 1962. Også kærligheden, parforholdet og senere skilsmissen har vigtige roller i hans lyriske forfatterskab. Sorg og fortvivlelse læses ud af hans værk efter at hans 20 år lange ægteskab med kollegaen Kirsten Holst var brudt sammen. "Den verden, han havde været med til at bygge op gennem ægteskabet, var smuldret, og det ego, han havde skabt, og det billede, som han udadtil havde bygget op af sig selv, var krakeleret", hedder det i bogen. Jens Henneberg og Knud Holst og deres familier kendte hinanden fra 50'erne og helt til Knud Holsts død i 1995. De var åndsfæller, og de fulgte hinanden, både arbejdsmæssigt og selskabeligt. - Vi havde det fantastisk hyggeligt og sjovt, særlig i tresserne, da vi alle var unge. Lange dage og nætter sammen med masser af snak og sjov, husker Jens Henneberg. Han og hans hustru, Karen, var også tæt på, da det gik den anden vej for Knud Holst og hans ægteskab. Han tog det hårdt, og han blev meget ensom. Det læses også tydeligt af hans værk, der siden var præget af en ensomhedsfølelse indtil det deprimerende. Hans andet stærke værktøj var novellerne. Her er fra starten en mere dyster stemning - en række fortællinger, der viser "en absurd verden midt i den danske provins. Der er over disse skildringer en sjældent fortættet skønhed, hvor de groteske menneskeskildringer indgår som en integreret del af den jordiske herlighed med deres bizarre handlingsgange". Erotik, driftsliv og sansernes magt spiller også en stærk rolle i hans noveller i samlingerne "Dyret", "Asfaltballet", "Min bedstefars nat" og "Katrines hus". "Disse noveller er ikke alene ærlig kunst. De er også god kunst. De fortæller om den kløft, der er mellem en ikke-profiterende landbokultur og en profitorienteret bykultur (...) De foregriber også den kulturkamp, vi står midt i, hvor vi kan opleve en lille minoritet af forløbne intellektuelle og verdensfjerne bureaukrater, der er uden kontakt med den sande folkelighed (...)," hedder det med Jens Hennebergs ord. En roman blev det aldrig til, selv om Knud Holst arbejdede meget med tanken. "Gyvel" skulle den hedde, og den skulle tage udgangspunkt i hans barndom i Try. Romanen skulle tage form, "men det var som om den store form ikke matchede med Knud Holsts talent. Han fik skrevet brudstykker, men fik dem aldrig samlet til et hele", skriver Jens Henneberg til slut i sit essay. Knud Holsts hustru, Kirsten Holst, var også oprindelig lærer og sprang siden ud som forfatter til både børnebøger og krimier. Datter, ældst af tre, Hanne-Vibeke, har mange gange levet sin fars drøm: En række romaner har hun bag sig, senest "Undskyldningen". Hendes næste projekt vil, hvis planen holder, blive en roman om faderen, Knud.