Overskud år efter år er ulovlige

Boligafdelinger må ikke lave gentagne overskud. Udgifter og indtægter skal balancere, men bekendtgørelsen tolkes forskelligt

Hvert år, når landets boligafdelinger bunker en halv milliard kroner op i overskud, lægger de sig på kollisionskurs med loven om drift af almene boliger. I Nordjylland kører to ud af tre afdelinger med overskud. Flere end hver fjerde afdeling kører med overskud på mere end 1000 kroner pr. lejemål. Det grundlæggende princip i den almene boligsektor er, at budgettet skal lægges så realistisk som muligt, og overskud skal være en undtagelse. Det fastslår Erhvervs- og Boligstyrelsen. - Det er ikke meningen, at der skal laves overskud år efter år, siger fuldmægtig Birgitte Fæster. Hun henviser til det såkaldte balancelejeprincip, der er omtalt i Bekendtgørelse om drift af almene boliger. Her hedder det, at lejen skal være fastsat således, at der er balance mellem samtlige indtægter og udgifter. Meningen er, at lejerne på den måde skal sikres den lavest mulige leje i det almene statsstøttede byggeri. I Danmarks Lejerforeninger kender landssekretær Jakob Lindberg mange afdelingers begejstring for overskud. - Det er helt klart i strid med loven og balancelejeprincippet, når man kører med store overskud år efter år. Der henlægges jo i forvejen penge til vedligeholdelse og fornyelse, så derfor kunne man roligt nedsætte lejen i mange af den slags afdelinger, siger Jakob Lindberg. I mange år har det været mest fokus på afdelinger med underskud. Ikke mindst kritiske røster fra Rigsrevisionen i 1996 fik gang i henlæggelserne i den almene sektor, og siden da er de samlede henlæggelser steget støt og roligt til over 30.000 kroner pr. lejemål. - Der har været mest fokus på underskud i en årrække, og det er nemt nok at forstå, fordi det giver utilfredshed blandt beboerne, når lejen skal sættes op på grund af underskud. Spørgsmålet om overskud har ikke nogen konsekvenser. Der hobes bare penge op - ofte uden at lejerne lægger mærke til det, fordi overskuddet skjules i næste års regnskab, siger Jakob Lindberg. Landssekretæren understreger, at han ikke ser sagen med de gentagne overskud som en skandale, men som en urimelig praksis set i lyset balancelejeprincippet. - Man overholder simpelthen ikke den grundlov, som den almene sektor har forpligtet sig til, siger han. Samlet opsparing I Boligselskaberns Landsforening, BL, er det ikke fornemmelsen, at nogle afdelinger er blevet pengetanke. - Selvfølgelig er der udsving i afdelingernes overskud, men vi er ikke bekendt med, at nogen samler til bunke. Det er hyppigere det modsatte, der er tilfældet, siger direktør Gert Nielsen. Når der lægges budget er det muligt at budgettere med 2-3 procent til uforudsete udgifter, og derfor kan der ifølge BL blive tendens til et mindre overskud, når der ellers ikke er nogen ubehagelige overraskelser i løbet af året. BL lægger mere vægt på de samlede henlæggelser - end på eventuelle overskud - og det er først, når de samlede henlæggelser bliver mere end "passende", at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om boligselskaberne forbryder sig mod princippet om balanceleje, mener BL. Hvornår det er påkrævet, at tilsynet - kommunen - går ind og kigger nærmere på afdelingernes gentagne overskud, kan BL ikke give et generelt bud på. - Der findes ikke en formel, da landets 8000 afdelinger er vidt forskellige. Det vil kræve en tilstandsvurdering i hvert enkelt tilfælde at vurdere, om der er tilstrækkelige henlæggelser i en afdeling, siger Gert Nielsen. At to ud af tre nordjyske afdelinger kører med overskud, og at de nuværende beboere dermed er med til at spare op til fremtidig vedligehold ud over det, de i forvejen via et budget har sagt ja til, forarger ikke BLs nordjyske formand. - Det er vel udtryk for en solidarisk holdning og et godt gammeldags socialdemokratisk princip, siger Bjarne Walentin Christensen. Men ifølge Jakob Lindberg fra Danmarks Lejerforeninger kan man ikke tolke balanceleje, som et begreb der kan strækkes ud over årtier, og han mener ikke, at man kan blive ved at køre på den måde. - Kommuner og boligselskaber bliver nødt til at være opmærksomme på det her, ellers mister den almene sektor sin særstilling som ikke profitskabende sektor. Det er sektorens ideologiske berettigelse, og det er dét, der adskiller den fra den private sektor, siger Jakob Lindberg. I første omgang er det beboerne selv, der må tage affære. Det mener både Danmarks Lejerforeninger og Lejernes LO. - Beboerne bør gå til deres afdelingsbestyrelser og diskutere om posterne ser rimelige ud - eventuelt sammenholdt med sidste års regnskab. Afdelingsbestyrelserne har stor indflydelse på budgetlægningen. I de fleste boligselskaber lyttes der trods alt til afdelingsbestyrelsen. Og vil afdelingen ikke gøre noget ved det, så må man jo vælge en ny, siger Jakob Lindberg. Økonom i Lejernes LO Jesper Larsen opfordrer lejerne til altid at stille kritiske spørgsmål. Det gælder budget og regnskab generelt, og det gælder ikke mindst overskud og henlæggelser. - Man skal kigge på overskuddet og kigge på henlæggelserne og spørge, om det virkelig er det, vi har brug for i vores afdeling, siger Jesper Larsen Begge organisationer opfordrer også tilsynet til at komme på banen. Og beboerne kan eventuelt selv henvende sig. - Hvis jeg var beboer og opdagede, at min afdeling havde haft overskud år efter år, så ville jeg konstatere, at jeg havde betalt for meget i leje og klage til kommunen, siger Jakob Lindberg.