Overskud i Hirtshals Golfklub

Fremgang i krisetid.

På trods af krise og nedgangstider kom Hirtshals Golfklub ud af 2009 med et overskud på 294.000 kr. Det kunne formand Jens Erik Bonne berette på klubbens generalforsamling. Som sædvanligt var mange af klubbens medlemmer mødt op til generalforsamlingen, hvor Ole Ørnbøl og Lars V. Pedersen blev nyvalgt til bestyrelsen. I forbindelse med generalforsamlingen blev årets golfer kåret. Denne gang tilfaldt hæderen tre unge mennesker, eftersom bestyrelsen kårede klubben U19-mandskab Lise Berendt, Lasse Poulsen og Mads Jensen, som vandt det danske mesterskab 2009. Endelig står det fast, at det ikke lykkes at holde traditionen med sæsonåbning til påske. Selv om klubbens medlemmer er sultne efter at komme på græs, må de vente til et stykke hen i april, før banen er klar ovenpå den barske vinter.